Af: Dann Vestergaard
SEIF Senioridræt blev stiftet i slutningen af 2019
Foreningens formål er at tilbyde forskellige former for idræt til borgere over 60 år samt førtidspensionister.
Foreningen har pt ca. 70 medlemmer, som er fordelt på de fire aktiviteter som vi tilbyder pt.
Da foreningen startede i 2019 var det primært Gymnastik/Yoga-holdet fra den tidligere forening SEIF Gymnastik med Henni Krøyer i spidsen.
Dette hold er for modne kvinder, hvor alderen spreder sig fra ca. 60 til over 90. Henni Krøyer er stadig en særdeles værdsat instruktør for dette hold.
Holdet træner hver tirsdag kl. 10.15 til 11.30
Hurtigt kom holdet med lettere styrketræning til. – Et hold både for kvinder og mænd som ledes af Peter Wallenskog som garanterer for lidt sved på panden, – men også tager hensyn deltagernes alder og fysisk formåen.
Dette hold træner hver tirsdag kl. 08.40 til 10.15
Efter at Bannerslundhallen er blevet selvejende er der kommet et mindre fitnesscenter som vi i SEIF Senioridræt også har mulighed for at benytte. Dette har vi booket hver tirsdag formiddag, – men ønskes andre tider kan det aftales med Tinna Hermansen i hallen
Desuden er der startet et hold med Krolf, – den nye sport som vinder hurtigt frem i hele landet. Der er nu ca. 300 klubber fordelt over hele landet. Krolf er en mellemting mellem Krocket og Golf
Banen er langt mindre end i golf. Du kan sagtens spille Krolf på græsplænen derhjemme, men det er meget sjovere at spille sammen med andre i en klub
Krolf er en aktivitet, hvor alle kan være med, og det giver både lidt motion og hyggeligt samvær Kan du lide sociale stunder på græsplænen og motion i et roligt tempo, – så er Krolf lige noget for dig.
Vi spiller på græsarealerne bag Bannerslundhallen hver mandag og torsdag kl. 10 til 12. Vi stiller udstyret til rådighed, – så du skal bare møde op.
Ved alle SEIF Senioridræts arrangementer er der kaffe og hygge efter træningen