Nu inviterer CALUM Energy til dialogmøde for at inddrage borgerne i det omfattende grønne initiativ
Skrevet af: Dann Vestergaard
Den 30. april 2025 blev en ny helhedsplan for Recycling City godkendt, en vigtig milepæl i udviklingen af det ambitiøse energiprojekt, der dækker over 150 hektar fra Frederikshavn til Ravnshøj.
Bag projektet står CALUM Energy, der i over to år har arbejdet målrettet med visionen om at skabe et område, hvor grøn energi går hånd i hånd med lokal trivsel, naturforbedring og borgerinddragelse.
“Vi ønsker at kombinere grøn energi med konkrete forbedringer for både mennesker og natur,” lyder det fra en repræsentant for CALUM Energy.
Helhedsplanen handler ikke blot om vedvarende energi, men også om at løfte nærområdet på flere fronter. Nøgleordene er ordentlighed, borgerinddragelse og multifunktionalitet, og visionen er, at Recycling City bliver et forbillede for bæredygtig lokaludvikling.
Planen rummer blandt andet:
- Øget biodiversitet
- Renere grundvand og sikring af drikkevandskilder
- Rekreative områder og nye aktiviteter for lokalbefolkningen
- Bevarelse og udvikling af landbrugsdrift – bl.a. med proteingræs
- Økonomisk støtte til lokale fællesskaber og initiativer
Som en del af borgerinddragelsen inviterer CALUM Energy til informations- og dialogmøde tirsdag den 17. juni 2025 kl. 19.00–21.00 i Ravnhøjhallens cafeteria.
På mødet vil CALUM Energy også præsentere visionen for Elling Natur- og Energipark, der er tænkt som et konkret eksempel på multifunktionel udvikling i området. Her fremhæver selskabet 12 fordele ved projektet, blandt andet:
- Omstilling fra fossil til grøn energi
- Tilbud om 10-årige strømkøbsaftaler
- Etablering af en ny naturpark
- Økonomisk tilskud til nærområdet
- Nye rekreative muligheder for borgere
- Samarbejde om parkens løbende udvikling
- Beskyttelse af drikkevandskilder
- Landbrugsdrift med fokus på bæredygtighed
- Opførelse i overensstemmelse med Danmarks Naturfredningsforenings energipolitik
- Sammentænkning af naturbeskyttelse og energiproduktion
- Overholdelse af kommunale krav
- Over 200 meter til nærmeste beboelse
Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede – og der vil være lidt godt til ganen.
“Vi håber, mange vil komme og dele deres tanker, spørgsmål og forslag. Jo flere stemmer, jo stærkere bliver projektet,” siger arrangørerne.
